Hvem er SDS’s nye formand
"Jeg synes at det er en stærk ting at have et fællesskab for de studerende på socialrådgiveruddannelsen, der kæmper for samme sag. Nemlig en bedre uddannelse."
SDS er for mig til for de studerende. Jeg bestræber mig efter større synlighed af SDS, hvilket tydeligere vil markere hvad den enkelte studerende kan bruge SDS til. Det er en stærk ting at have et fællesskab for de studerende på socialrådgiveruddannelsen, der kæmper for samme sag. En vigtig og lærerig erfaring om en bedre uddannelse. Både for jer der studerer nu, men også for jeres kommende kollegaer, der tager uddannelsen efter jer.
Jeg hedder Lene og jeg er jeres formand i SDS i 2022. Jeg er 30 år og er bosat i Odense, hvor jeg også tog socialrådgiveruddannelsen på UCL. I januar 2022 blev jeg færdiguddannet og dermed nåede jeg akkurat lige at stille op til formandskabet i SDS. Jeg stillede op grundet min baggrund som formand i lokalklubben i Odense, hvor jeg til tider synes SDS var lidt usynlig på studiestederne.
Jeg drives af at være social, at gøre en forskel i samfundet og derfor har nogle af mine bedste oplevelser i min egen studietid, været alle de forskellige arrangementer jeg har kunne deltage i. Det er både fagligt og socialt. Man bliver både klogere på socialrådgiverområdet, men man får også en større følelse af sin profession når man møder andre ligesindede. Uddannelsesstederne i Danmark er ikke ens, og det kan derfor være spændende at se andre måder at blive socialrådgiver på, ens den man selv er en del af.
Jeg håber at se jer alle sammen, når jeg kommer ud på uddannelsesstederne, eller hvis i deltager i nogle af de ting vi arrangere i løbet af året. Jeg er her for jeres skyld, så endelig giv lyd hvis i mangler noget på uddannelserne, har lyst til et fagligt oplæg om noget bestemt, eller bare har et spørgsmål.
Vi ses ude i landet.