Deltag i debatten – kom til KAMPAGNEKONTOR
Kære socialrådgiverstuderende
Vi har i foråret været rundt på skolerne for at spørge jer, hvordan I oplever kvaliteten på socialrådgiveruddannelsen. Selvom vi læser verdens fedeste uddannelse, er det tydeligt, at der er brug for at løfte uddannelsens kvalitet.
Derfor har vi sat gang i kampagnen ‘Løft os – så vi kan løfte andre’ med det formål at få flere penge til socialrådgiveruddannelsen.
Du kan være med
Vi skal have skabt debat om uddannelsesvilkår og kvalitet på socialrådgiveruddannelsen, og til det har vi brug for dig. Vi skal skrive debatindlæg og planlægge aktiviteter, som sætter fokus på kvaliteten af vores uddannelse.
Derfor inviterer SDS dig til åbent kampagnekontor – det sker:
Tirsdag d. 13. august kl. 12.30 – 18.00
med efterfølgende aftensmad og hygge
På Lynet Selskabs- og kursuscenter, Haraldslundvej 11, 8382 Hinnerup
Vi har plads til 20 top motiverede medlemmer der kan deltage i kampagnekontoret – vi slutter dagen af med fælles aftensmad og der er mulighed for overnatning i shelter, telt eller værelse (mod betaling). Tilmelding er efter først til mølle.
Program for dagen
Kl. 12.30 – 13.15: Ankomst og let frokost
Kl. 13.15 – 14.00: Præsentation af undersøgelsen fra foråret og debat om emner der skal belyses i den offentlige debat
Kl. 14.00 – 14.15: Pause
Kl. 14.15 – 15.15: Oplæg om kampagnearbejde og motivation for at skabe debat
Kl. 15.15 – 19.00: Kampagnekontor med udarbejdelse af debatindlæg, lokale aktioner, kampagnefest og aktion til Folketingets åbningsdag
Kl. 19.00 – ?: Aftensmad og hygge
Praktisk info
Tilmelding skal ske senest den 31. juli, på dette link.
Ønsker du overnatning er det muligt. Du kan enten sove i shelter eller medbringe et telt. Her skal du selv medbringe sovepose, underlag og telt.
Det er også muligt at leje et værelse til 825 kr. for en overnatning (egenbetaling). Der kan sove to personer på værelset og prisen er inklusive sengetøj og håndklæder. Ud over leje af værelse og transport, er det gratis at deltage. SDS sørger for forplejning.
Vi glæder os til at se dig og dine medstuderende til en dag, hvor vi sammen løfter uddannelsesvilkår og kvalitet for vores uddannelse!
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte SDS forperson Rikke Flebbe, på mail sdsformand@socialraadgiverne.dk eller mobil: 61 22 57 77.
De bedste hilsner
Rikke og Ida
Forperson og næstforperson for SDS