Fem tips til forberedelse af eksamen
Er du også i tvivl om, hvilken måde der er den bedste til at forberede sig på eksamen? - så er du sikkert ikke alene. Det korte svar på, hvordan man bedst læser op eller hvordan man i det hele taget strukturer forberedelsen er, at den er individuel. Alligevel giver vi fem hurtige tips om forberedelse.
De 5 tips
1. Læs om dagen:
På den måde kan du bruge aftenerne til at slappe af eller andre ærinder. Hvis du starter dagen med læsningen i stedet for om aftenen, så kan du føle dig mindre presset på tid. Om aftenen kan man blive mere tidspresset, da du også skal have søvn.
2. Husk pauser:
Pauser er vigtige, da vi ikke kan holde koncentrationen i flere timer i streg. Giv dig selv plads til pauser – hvor du kan få noget at spise, drikke og lave det du har lyst til.
3. Overvej hvilke omgivelser du læser bedst i:
Læser du bedst derhjemme, på biblioteket eller andet? Overvej også om du kan koncentrere dig i larmende omgivelser eller om du har brug for stilhed.
4. Lav en plan:
Hvis du gerne vil være sikker på at du når alt det du skal – uden for mange overspringshandlinger, så kan du lave en plan for din læsning. Hvad skal jeg have læst til hvornår? Hvilken tid skal jeg op? Hvad tid jeg skal afslutte læsningen om dagen? Hvor mange og hvor lange skal mine pauser være?
5. Hold fri når du holder fri:
Det er vigtigt at holde fri når du har planlagt at holde fri. Lad være med at gå og stresse over at du føler du ”ikke må holde fri” fordi du skal læse.
Held og lykke med eksamen!