MVU-NETVÆRKET KRÆVER FAIR FINANSIERING AF VORES UDDANNELSER

MVU-NETVÆRKET KRÆVER FAIR FINANSIERING AF VORES UDDANNELSER

Netop nu er kampen om fremtidens finansiering af de videregående uddannelser i gang. Hvilke principper skal pengene fordeles efter; hvor mange, der bliver færdige eller hvor mange penge, uddannelserne reelt har brug for?

SDS er en del af netværket for organisationerne for de mellemlange videregående uddannelser (MVU-netværket). Vi har sammen med resten af netværket skrevet et udspil til, hvordan bevillingssystemet skal indrettes.

Helt overordnet mener vi, at kvalitet skal være det styrende princip for uddannelserne. Derfor skal det også være fokus, når vi skal indrette et nyt bevillingssystem.

Lige nu får uddannelserne penge på baggrund af, hvor mange, der færdiggør uddannelsen; det såkaldte færdiggørelsestaxameter. Det fungerer ikke. Det motiverer uddannelserne til at få flere studerende hurtigere igennem, i stedet for at få os bedre igennem. Det gør også budgetteringen usikker, da folk jo falder fra i løbet af uddannelsen af forskellige årsager.

Som alternativ foreslår vi blandt andet:

  • Et uddannelsestaxameter baseret på faste takster og antallet af studerende, der gives i starten af et hold eller semester.
  • Et minimumsantal af administrativt ansatte, fordi vi ved, hvor vigtig en god administration er. Det vil vi supplere med en trappemodel, så flere studerende udløser flere penge til ansatte.
  • Én-til-én finansiering af bygninger, så faciliteter ikke længere bliver finansieret af midler til undervisningen.
  • Højere takster for første studieår, så vi sikrer vores medstuderende en god start på uddannelsen.

Du kan læse hele vores høringssvar til ministeriet her.

Kontakt

Kontakt os

Har du spørgsmål om uddannelsen, praktikken, medlemskab – eller noget helt andet?

Kontakt os

Her bor vi

Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende
Toldbodgade 19B · 1253 København K